Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/05-16   -   Pressemeddelelse

Lave realkreditrenter til virksomhederne

En dansk virksomhed betaler i gennemsnit 1,5 pct. i rente og bidrag på et nyt realkreditlån. Det viser dagens tal fra Nationalbanken for udlånsrenterne i april.

"I kampen om kunderne har de danske virksomheder en stærk allieret i realkreditinstitutterne. For de lave renter og billige lån, som realkreditinstitutterne kan tilbyde virksomhederne, er med til at holde deres omkostninger nede. Det stiller virksomhederne stærkt, når de skal konkurrere om kunderne i ind- og udland," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Danske virksomheder betaler i gennemsnit 1,0 pct. i rente inkl. bidrag for lån med kortere rentebinding end et år, mens de betaler 1,5 pct. i rente for et lån med over et år og op til fem års rentebinding. Lån med fast rente koster lidt mere, 2,9 pct. inkl. bidrag.

"Danske virksomheder har rig mulighed for at optage netop den type lån, der passer bedst til virksomhedens situation. Det danske realkreditsystem tilbyder nemlig et bredt udvalg af realkreditlån. Og det ser da også ud til, at mange virksomheder er glade for de attraktive vilkår. I hvert fald står realkreditinstitutterne for to tredjedele af alle lån til virksomhederne," slutter Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire