Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/06-16   -   Pressemeddelelse

Nye regler for behandlingen af klagesager i Realkreditankenævnet

To EU-direktiver er gennemført i Danmark, og de får betydning for behandlingen af klager i bl.a. Realkreditankenævnet.

Direktivet om alternativ klagehåndtering og forordningen om online klagebehandling har sat fælles europæiske standarder for forbrugernes adgang til at klage over alle typer erhvervsdrivende. Formålet er at sikre en fornuftig og velfungerende klagesagsbehandling. Med Realkreditankenævnets behandling af sager levede vi allerede op til langt de fleste nye krav.

Private låntagere har en enkel, let tilgængelig og billig mulighed for at få behandlet deres klage over et realkreditinstitut i Realkreditankenævnet. Realkreditankenævnet består af en uvildig formand, som er højesteretsdommer, og en række medlemmer, som er udpeget af henholdsvis Forbrugerrådet Tænk samt Realkreditforeningen og Realkreditrådet.

"Vi hilser den nye forbrugerregulering velkommen, der bl.a. betyder, at klager kan behandles elektronisk, og at klager skal behandles inden for 90 dage fra sagen er fuldt oplyst", siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

For at lette kommunikationen for låntager bliver det fremover muligt for låntager også at kommunikere med Realkreditankenævnet i forbindelse med en klage fx ved brug af e-boks og e-mail. Derudover vil Realkreditankenævnet som hidtil offentliggøre systemiske eller væsentlige problemstillinger, som har ført til tvister mellem forbrugere og institutterne.

I 2015 blev der behandlet 285 sager i Realkreditankenævnet. Det fremgår af årsberetningen for Realkreditankenævnet, der blev offentliggjort i dag. I 2014 behandlede ankenævnet 301 sager.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater