Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/06-16   -   Pressemeddelelse

Dansk realkredit sikrer billige boliglån

Danske husholdninger betaler i gennemsnit en rente på 2,3 pct. inkl. bidrag på nye realkreditlån. Det viser dagens tal fra Danmarks Nationalbank for maj 2016.

"Dansk realkredit sikrer de danske husholdninger boligfinansiering til en rente, der i længere tid har ligget på et meget lavt niveau. I maj måned kunne boligkøbere og boligejere optage lån til en gennemsnitlig rente på 2,3 pct. inkl. bidrag," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Den gennemsnitlige rente afspejler renten på lån med forskellige rentefikseringsperioder. Danske boligejere kan optage et nyt lån med op til et års rentebinding til 1,2 pct. i rente inkl. bidrag. For lån med op til fem års rentebinding ligger renten på 1,4 pct. inkl. bidrag. Renten på et fastforrentet lån er 3,3 pct. inkl. bidrag.

"Fælles for de forskellige lånetyper i realkreditten er, at danske familier kan finansiere deres drømmebolig til nogle af de laveste renter i Europa. Lave renter er godt for både den enkelte familie og danske virksomheder, og de lavere renteomkostninger giver et større økonomisk råderum," siger Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater