Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-16   -   Pressemeddelelse

Største låneinteresse i et år

I juni 2016 blev der indhentet 24.250 lånetilbud hos realkreditinstitutterne. Det er det højeste antal lånetilbud siden juni 2015 og 8.157 flere lånetilbud end måneden før. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

"Der har været en pæn låneinteresse i juni måned. Det skyldes blandt andet en øget appetit for både omlægninger og tillægslån, og skal formentligt ses i lyset af den seneste tids rentefald," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Folk omlægger overvejende deres lån for at få en lavere rente. I en undersøgelse foretaget af Epinion, på vegne af Realkreditrådet, svarer to ud af fem boligejere, at de har omlagt deres lån for at få lavere ydelse. Men en omlægning kan også give mening, for de der ønsker en fast lav rente og sikre sig mod rentestigninger. I samme undersøgelse, af Epinion, svarer en ud af fem boligejere, at de omlægger deres lån for at sikre sig bedre mod rentestigninger."

"Selvom låneinteressen i juni har været stor sammenlignet med de første fem måneder af 2016, er vi stadig et stykke under sidste års imponerende gennemsnit. Det kan skyldes, at mange har udnyttet de lave renter i 2015 og allerede har omlagt deres lån," slutter Peter Jayaswal.

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for lånoptagelse og omlægning.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater