Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/08-16   -   Pressemeddelelse

Huse 70.000 kr. dyrere og ryger hurtigere

Udbudspriserne på huse er 3,7 pct. højere end for et år siden, og huse står til salg i kortere tid. Det viser Realkreditrådets tal for boligudbuddet i juli 2016.

Udbudstiden for et typisk hus er nu 294 dage, og det er 10 færre dage (3,3 pct. mindre) end sidste år. Samtidig er et gennemsnitligt hus på 140 kvm. 70.000 kr. dyrere end for et år siden og har en udbudspris på ca. 2 mio. kr.

"Familier på husjagt skal have flere penge op af lommen end for et år siden, hvis de køber uden prisafslag. Samtidig betyder kortere udbudstider en lidt større risiko for, at drømmehuset sælges til anden side," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet og tilføjer:

"Dertil kommer, at boligkøbere på Sjælland kan glæde sig over, at de har flere huse at vælge mellem end for et år siden."

Der er 658 (5,8 pct.) flere huse til salg på Sjælland end for et år siden, mens der er 465 (1,7 pct.) færre huse til salg i Jylland og på Fyn. På landsplan er udbuddet næsten uændret med 39.144 huse til salg.

Antallet af ejerlejligheder til salg er derimod markant større end for et år siden med København, Odense og Randers som undtagelser. Aktuelt står der 7.555 ejerlejligheder til salg, og det er 627 (9,1 pct.) flere end sidste år.

"Boligkøbere på udkig efter en ejerlejlighed har mere at vælge mellem end for et år siden. Lige for tiden kigger mange familier efter lejligheder til forældrekøb, og så er det jo godt med flere valgmuligheder. Selvom udbuddet af ejerlejligheder er højere end for et år siden, er niveauet lavt. Der er omtrent halvt så mange ejerlejligheder til salg, som da udbuddet toppede i 2009. Til sammenligning er udbuddet af huse kun 17 pct. fra toppen," forklarer Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire