Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/09-16   -   Pressemeddelelse

Lidt færre huse til salg

I første halvår af 2016 steg antallet af huse til salg, men de seneste par måneder er udbuddet faldet og er nu lidt lavere end for et år siden. Lige nu står der 38.688 huse til salg i Danmark. Det viser Realkreditrådets opgørelse af boligudbuddet for august 2016.

"Antallet af huse til salg er steget i første halvdel af 2016, men er siden faldet lidt. Danske familier har dog på landsplan næsten det samme at vælge imellem som for et år siden, men der er store geografiske forskelle," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Antallet af huse til salg er lavere end sidste år i Jylland og på Fyn, hvor der er 2,4 pct. mindre til salg end for et år siden. I de resterende dele af landet er der 4,1 pct. flere huse til salg end for et år siden - især drevet af et stigende udbud i Københavns omegn.

"Udbuddet er overordnet set lavere end for et år siden i områder, hvor der fortsat står mange huse til salg. Det gælder i det meste af Fyn og Jylland. Omvendt er antallet af huse til salg højere end for et år siden de fleste steder på Sjælland, hvor udbuddet er markant lavere end under kriseårene på boligmarkedet. I Københavns omegn er der fx 36 pct. færre huse til salg i dag end i august 2007," forklarer Ane Arnth Jensen og tilføjer:

"Generelt er antallet af huse til salg større end sidste år i de områder, hvor huspriserne kravler hurtigst op."

De gennemsnitlige priser på huse til salg er 3,6 pct. højere end for et år siden. Udbudspriserne stiger mest i København By, Københavns omegn, Østsjælland og på Vest- og Sydsjælland. Her er priserne 5,3-8,5 pct. højere end for et år siden. I resten af landet er priserne ca. 0,5-3,6 pct. højere end for et år siden.

"Udbudspriserne på huse er indtil videre steget uafbrudt i 2016 og er højere end for et år siden over det meste af Danmark. Et gennemsnitlig hus på 140 kvm koster i dag ca. 70.000 kr. mere end sidste år og udbydes til salg til godt 2 mio. kr.," siger Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire