Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/09-16   -   Pressemeddelelse

Huspriserne stiger i alle regioner

Priserne på huse og ejerlejligheder er højere end for et år siden i alle regioner. På landsplan er huspriserne steget med 3,4 pct., mens ejerlejlighedspriserne er gået op med 8,1 pct. Det viser Boligmarkedsstatistikken for 2. kvartal 2016.

Priserne på huse er 3,4 pct. højere end for et år siden. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er huspriserne steget med henholdsvis 4,9 pct. og 4,3 pct., mens priserne i de øvrige regioner er gået op med mellem 1,9 pct. og 2,1 pct.

"På landsplan er huspriserne godt 3 pct. højere end for et år siden. Stigningen kan ses i alle regioner. Den årlige ændring i huspriserne har nu været positiv i alle regioner i seks kvartaler i træk. Det viser, at fremgangen på husmarkedet er bredt funderet i alle regioner," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Priserne på lejligheder er 8,1 pct. højere end for et år siden. Den største fremgang finder vi i Region Nordjylland og Region Hovedstaden med en stigning på henholdsvis 9,1 pct. og 8,8 pct. For de øvrige regioner er stigningen mellem 4,8 pct. og 8,4 pct.

"Priserne på ejerlejligheder er på landsplan steget med godt 8 pct. i forhold til for et år siden, og der er tale om højere priser i alle regioner. På det meget omtalte ejerlejlighedsmarked i Københavns by er priserne knap 9 pct. højere end for et år siden," siger Ane Arnth Jensen.

Ifølge Boligmarkedsstatistikken blev der i 2. kvartal 2016 handlet 4,3 pct. færre huse sammenlignet med samme periode sidste år. Der var færre handler i alle regioner på nær Region Sjælland, hvor der var en lille fremgang på 1,0 pct.

"Handelsaktiviteten på husmarkedet kunne i 2. kvartal ikke helt leve op til det høje niveau sidste år, hvor aktiviteten nåede op på det højeste niveau, der er set siden finanskrisen. Der er dog tale om en pæn handelsaktivitet, hvis man sammenligner med det gennemsnitlige aktivitetsniveau i de seneste år," siger Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater