05/01-17   -   Pressemeddelelse

EU-forslag rammer markedet for realkreditobligationer

Hvis EU-Kommissionens forslag til revision af EU´s regler om kapitalkrav gennemføres, vil det ramme det meget velfungerende marked for realkreditobligationer og gøre det dyrere for boligejere og virksomheder. Det fremgår af det høringssvar, som FinansDanmark netop har afgivet til Finanstilsynet.

"Der er flere elementer i EU-Kommissionens forslag til revision af EU´s regler om kapitalkrav (CRR/CRDIV), der giver anledning til panderynker. Det gælder bl.a. forslaget om markedsrisiko, som angiver, hvor meget kapital banker og realkreditinstitutter skal holde, når de ligger inde med en beholdning af realkreditobligationer. Kravet svarer slet ikke til den reelle risiko ved at have realkreditobligationer på lager og vil svække et ellers velfungerende obligationsmarked," siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i FinansDanmark og fortsætter:

"Hvis de danske realkreditinstitutter ikke løbende kan af­sætte eller tilbagekøbe deres realkreditobligationer, fordi der mangler et velfungerende marked for dem, vil det ramme den danske realkreditmodel. Det vil i sidste ende ramme låntagere i form af højere renter til skade for vækst og beskæftigelse i Danmark".

EU-Kommissionen foreslår også et krav om stabil finansiering (det såkaldte NSFR-krav), der skal sikre en forsvarlig balance mellem kreditinstitutters løbetider på deres udlån og deres finansiering.

"På den positive side anerkender EU-Kommissionen de korte realkreditobligationer som stabil finansiering med baggrund i refinansieringsloven fra 2014. Det har været en dansk mærkesag, så det hilser vi velkommen, for det vil gøre det muligt fortsat at tilbyde rentetilpasningslån. Men samtidig stiller EU-Kommissionen inden for NSFR krav om yderligere likviditetsmæssig polstring. Det vil gøre de danske realkreditlån dyrere, hvilket desværre trækker i den forkerte retning i forhold til vækst og beskæftigelse i Danmark," siger Ane Arnth Jensen.

Forude venter en politisk behandling og vedtagelse i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Derefter kan reglerne indføres i EU-medlemslandene.

Efter en vedtagelse på europæisk plan vil forordningerne være direkte gældende i alle medlemslandene. Forordninger kræver ingen særskilt gennemførelse i national lovgivning. Direktiver er derimod først gældende i de enkelte medlemslande, når de er indført med flertal i de nationale parlamenter.