Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-17   -   Pressemeddelelse

Lille forskel mellem kort og lang rente

Det bør ikke være prisen på fast rente, der afholder én fra at sove trygt om natten. Forskellen mellem kort og lang rente er noget nær den laveste siden finanskrisen. Det viser Nationalbankens seneste tal for effektive renter og bidrag.

I februar skulle nye låntagere betale 1,1 pct. i rente og bidrag før skat på et realkreditlån med en rentebindingsperiode på op til 1 år. For lån med en rentebinding over 10 år var rente og bidrag 2,5 pct.

"En forskel på 1,4 pct. i rente og bidrag på lån med kort og lang rentebinding kan naturligvis lyde af noget. Men forskellen har tidligere været større. I perioden efter finanskrisen, hvor særligt den korte rente faldt hurtigt, var forskellen helt oppe på ca. 3,3 pct. Den nuværende forskel er meget tæt på at være den mindste forskel mellem kort og lang rentebinding i tiden efter finanskrisen. Sidst vi var nede på så lille en forskel mellem kort og lang rentebinding var i begyndelsen af 2015," siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark og fortsætter:

"I kroner og øre betyder det, at hvis en ny låntager vælger et 30-årigt F1 lån på en million kroner med afdrag, vil ydelsen ligge på små 3.300 kr. om måneden efter skat det første år. Ønsker låntager at binde renten i hele lånets periode, vil ydelsen det første år være på 3.700 om måneden efter skat. Rentebindingen påvirker altså kun ydelsen med ca. 400 kr. om måneden, og ydelsen bør derfor ikke være det afgørende for valg af låntype."

Det er også en mulighed at vælge et lån med afdragsfrihed. Her varierer ydelsen på et lån på 1 million kroner fra godt 500 kr. om måneden efter skat til godt 1.700 kr. Der er altså en mere mærkbar forskel på låntypernes ydelse, når låntager vælger 10 års afdragsfrihed.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater