02/08-17
-
Pressemeddelelse
Huspriser er højere end for et år siden
De seneste tre måneders prisniveau for huse er 4,9 pct. er højere end for et år siden på trods af et lille prisfald i maj. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Priserne på huse er højere end for et år siden over det meste af landet.
"Opsvinget på boligmarkedet har bidt sig fast over det meste af landet, og huspriserne er på landsplan højere end for år siden på trods af et prisfald på 0,4 pct. fra april til maj. Det gælder også i områder, hvor boligmarkedet efter finanskrisen har haft sværere ved at komme op i gear end i hovedstaden," siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
En opgørelse fra Finans Danmark viser, at salget af huse er højere end for et år siden i alle danske landsdele.
"De højere huspriser skal ses i lyset af en øget købelyst blandt danske familier, som betyder, at der bliver solgt flere huse end for et år siden i det meste af landet," siger Ane Arnth Jensen.
Kilde: Finans Danmark
Anm.: Opgørelsen er fra 1. kvartal 2017
Pressekontakt
Pressetelefon
+ 45 33 12 48 11