Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/11-11   -   Pressemeddelelse

Flere huse på tvangsauktion i regioner med store prisfald

Der var 422 tvangsauktioner i oktober 2011, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er 21 færre end i september.

"Vi har fortsat et begrænset antal tvangsauktioner i forhold til tidligere perioder med lav økonomisk vækst. Renten er lav, og ledigheden vokser kun beskedent. De betyder, at de fleste kan betale ydelsen på deres boliglån," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

På landsplan er der omkring 300 flere tvangsauktioner om måneden, end da boligpriserne toppede i 2. kvartal 2007. Antallet af tvangsauktioner er vokset mest i de områder, hvor prisfaldene på parcel- og række har været størst.

"Boligejerne er mest trængte i de områder af landet, hvor boligpriserne er faldet mest. Her har boligejerne mistet en større del af deres økonomiske polstring i takt med, at friværdierne er faldet. Det har resulteret i forholdsmæssig flere tvangsauktioner end i resten af landet," siger Ane Arnth Jensen.

Værst ser det ud på Sjælland, hvor huspriserne både i og uden for hovedstaden er faldet mere end i resten af landet. Siden 2007 er antallet af tvangsauktioner tredoblet i Region Sjælland.

Læs nyheden på Realkreditrådets hjemmeside.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire