07/12-11
-
Pressemeddelelse
Mindre fald i antallet af lånetilbud
I november modtog private låntagere og virksomheder 28.411 lånetilbud fra realkreditinstitutterne. Det er en stigning på 27 pct. i forhold til sidste år og er væsentligt højere end gennemsnittet i 2011, som er på 17.550 lånetilbud. Det viser Realkreditrådets tal for november 2011.
"Efterårets højere antal lånetilbud fortæller om fornyet aktivitet på lånemarkedet. Det er desværre ikke ensbetydende med fornyet aktivitet på boligmarkedet. Det skyldes, at mange af lånetilbuddene i efteråret har været drevet af låneomlægninger, og det langtfra er alle låneansøgere, som ender med at benytte sig af et indhentet lånetilbud," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Private og erhvervsvirksomheder kan ansøge om lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis man enten ønsker at indgå en aftale om køb af ejerbolig, omlægge et eksisterende lån eller optage et tillægslån.
Relevant information
http://www.realkreditraadet.dk/