Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/02-12   -   Pressemeddelelse

Høj byggeaktivitet i 2011 svandt hurtigt ind

Sidste år bød på høj aktivitet i boligbyggeriet. Byggeriet steg i gennemsnit 6 pct. hen over året. Det har skubbet beskæftigelsen i vejret og bidraget positivt til en branche, der har været hårdt presset gennem de seneste tre år. Den høje byggeaktivitet er formentlig primært drevet af de ændrede momsregler på byggegrunde og svandt derfor hurtigt ind.

Byggeaktiviteten steg i 2011. Det kan måles i antallet af boliger under opførelse, der er steget med 6 pct. hen over året. Den forholdsvis høje aktivitet følger i kølvandet på tre meget trange år i byggebranchen.

Den høje byggeaktivitet kan også ses på antallet af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen til nybyggeri og tilbygninger. Beskæftigelsen udviklede sig positivt igennem hele 2011 og steg med hele 18 pct.

"Der opstod i forlængelse af finanskrisen en pukkel af udsat boligbyggeri. Mange byggeprojekter blev sat i bero, og byggegrunde blev lagt øde hen, fordi det ikke var rentabelt at bygge. I 2011 er der igen taget hul på byggeriet. Det har ført til øget beskæftigelse i branchen, og det er jo positivt nyt for dansk økonomi. Aktiviteten afspejles også i et øget realkreditlån til branchen," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Påbegyndte boliger gik kraftigt op - og hurtigt ned
Den højere aktivitet i nybyggeriet tog til i sidste halvdel af 2010, hvor antallet af påbegyndte boliger steg kraftigt. Alene i 4. kvartal 2010 steg antallet af påbegyndte boliger med 107 pct. set i forhold til samme periode i 2009.

Stigningen fortsatte ind i 2011. Men luften gik hurtigt af ballonen, og i 4. kvartal 2011 kunne der så igen observeres fald i antallet af påbegyndte boliger.
Ændrede momsregler pr. 1. januar 2011
Den kraftige, men kortvarige, stigning i påbegyndt boligbyggeri omkring årsskiftet 2010/2011 hænger formentlig sammen med ændrede momsregler for byggegrunde. Fra og med 1. januar 2011 blev byggegrunde momspligtige, med mindre byggeriet var påbegyndt i 2010.

"De ændrede momsregler gjorde, at det i mange tilfælde kunne betale sig at sætte gang i byggeriet på de tomme byggegrunde rundt omkring i landet. Det er formentlig primært det, der har drevet den høje byggeaktivitet i 2011. Men effekten er kortvarig, så aktiviteten er hurtigt svundet ind igen, og det sidste kvartal af 2011 bød faktisk på tilbagegang i byggeaktiviteten. Branchen selv forventer også tilbagegang de første måneder af 2012," fortsætter Ane Arnth Jensen.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire