28/02-12
-
Pressemeddelelse
Forringelser på vej til landbruget
Nyt lovforslag betyder, at der fremover ikke må dyrkes indtægtsgivende energiafgrøder i randzonerne. Lovforslaget lægger op til en række yderligere stramninger af, hvad landbruget kan benytte randzonerne til. Konsekvensen bliver, at landmændenes økonomi forringes yderligere. Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form, vil det betyde et tab af produktionsværdien på 50.000 ha landbrugsjord.
Det er konklusionen i Realkreditrådets høringssvar til lovforslag om ændring af lov om randzoner, som NaturErhvervstyrelsen har sendt i høring.
Tabet af produktionsværdien af 50.000 ha landbrugsjord fra det samlede landbrugserhverv skal ses i lyset af, at disse arealer fortsat er belånt af den enkelte landmand og pantsat af et realkreditinstitut på basis af den værdi, som var gældende for produktionsjord på belåningstidspunktet. Oveni får de ramte landmænd en yderligere vedligeholdelsesforpligtelse for de landområder, der er omfattet af lovforslaget.
Vi mener, at det er helt afgørende, at de omfattede ejendomme sikres en kompensation, der svarer til den tabte fortjeneste og værdiforringelse ved, at der ikke kan dyrkes i randzonerne.
Læs hele nyheden på Realkreditrådets hjemmeside - http://www.realkreditraadet.dk/Nyt_-amp_presse/Nyheder.aspx?M=News&PID=1755&NewsID=717
Relevant information
http://www.realkreditraadet.dk/