Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-12   -   Pressemeddelelse

Nyt fald i renteudgifter

I februar betalte danske boligejere 3,9 mia. kr. i renteudgifter. Det er 4,5 pct. mindre end sidste år. Det viser Nationalbankens rentestatistik for februar 2012. For den enkelte boligejer betyder det en gennemsnitlig renteudgift på 2.400 kr. om måneden. Året før betalte en boligejer i gennemsnit 2.500 kr. i renter om måneden.


"Der er i øjeblikket gode muligheder for at få billige realkreditlån. Mange boligejere har benyttet sig af muligheden for at skifte til de nye fastforrentede 3,5 pct. lån. Boligejere med variabelt forrentede lån kan glæde sig over, at renten på etårige rentetilpasningslån nu er under 1 pct. De lave renter på både fastforrentede lån og rentetilpasningslån holder boligejernes renteudgifter nede," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Renten på både variabelt forrentede lån og fastforrentede realkreditlån er faldet det seneste halve år. Uroen på de finansielle markeder gør, at investorer søger mod danske realkreditobligationer. Den høje efterspørgsel efter obligationerne holder renten historisk lav.

"De lavere renter giver boligejerne mere luft i budgettet. Boligejere kan derfor se frem til et forår med flere penge tilovers, når renteudgiften er betalt," fortsætter Ane Arnth Jensen.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater