Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/04-12   -   Pressemeddelelse

Højeste antal konverteringer siden 2005

De samlede konverteringer af realkreditlån løb op i 117 mia. kr. i 1. kvartal 2012. Det er især boligejerne, der har brugt årets første måneder på at konvertere lån. Boligejerne står bag 90 mia. kr. af de samlede konverteringer. Konverteringsaktiviteten har ikke været i den størrelsesorden siden 2005. Tallene fra Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2012 viser også, at rentetilpasningslån stadig er de mest populære lån.

"Vi har været gennem endnu en periode med rentefald, og det har udløst en markant konverteringsaktivitet - især blandt landets boligejere. Det er primært lån med fast rente, der konverteres. Ud af de 90 mia. kr., som boligejerne har konverteret lån for i 1. kvartal, er 61 mia. kr. lån med fast rente.," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Rentetilpasningslån er stadig de mest populære lån

Hvor de indfriede lån i stor udstrækning er med fast rente, fordeler de nye lån sig mere jævnt mellem fastforrentede lån og rentetilpasningslån. Lidt over halvdelen vælger stadig rentetilpasningslån. Den nye mulighed for et 30-årigt fastforrentet lån til 3,5 pct. er dog også populær, og der er udstedt for næsten 25 mia. kr. i det nye lån med afdrag i årets første kvartal.

"Selvom låntagerne i 1. kvartal har fået muligheden for at optage et fastforrentet lån med en kuponrente på 3,5 pct. er der stadig flest låntagere, der vælger rentetilpasningslån. Kombinationen af en stor indfrielse af fastforrentede lån og en jævn fordeling af nye lån mellem fastforrentede lån og rentetilpasningslån betyder, at rentetilpasningslånene samlet set forsætter med at udgøre en større del af det samlede udlån," siger Ane Arnth Jensen.

Historisk billigt at låne til ejerboligen

De fortsatte rentefald betyder, at det er historisk billigt at finansiere en ejerbolig. Den gennemsnitlige effektive rente inkl. bidrag for samtlige udestående boliglån er faldet i årets første måneder til 3,5 pct., hvilket er historisk lavt.

"Det har aldrig været billigere at låne til en ejerbolig, end det er nu. Det er der mange boligejere, der udnytter. Den månedlige ydelse inkl. afdrag efter skat på at låne 1 mio. kr. ligger på 3.400 kr. til 4.100 kr., afhængigt af, om man ønsker et fastforrentet lån eller ej," konstaterer Ane Arnth Jensen.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire