Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-12   -   Pressemeddelelse

Antallet af tvangsauktioner falder

Antallet af tvangsauktioner var i april 401. Det er færre end i marts, hvor antallet var 490. I årets første fire måneder har der i gennemsnit været 442 tvangsauktioner om måneden mod 417 tvangsauktioner om måneden i 2011. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal, der netop er offentliggjort.

"Det er positivt, at antallet af tvangsauktioner falder i april og endda ganske markant. Men månedstallet kan svinge, og tendensen det seneste år har været en stigning. Hvis man kommer i den situation, at man ikke kan betale de månedlige ydelser, gør den lave aktivitet på boligmarkedet det svært at få solgt boligen på normal vis. Det kan føre til flere tvangsauktioner. Man skal dog ikke langt tilbage for at finde niveauer langt over det, vi oplever i dag. I starten af 1990'erne var der op mod 1.500 tvangsauktioner om måneden," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

"En af årsagerne til at tvangsauktionerne ikke er steget mere er, at ledighedsprocenten er lav i forhold til tidligere perioder med lavkonjunktur. De meget lave realkreditrenter medvirker også til at holde antallet af tvangsauktioner nede. Antallet af tvangsauktioner kan meget vel stige igen, men der er ikke tegn på en dramatisk udvikling i horisonten. Tværtimod ser vi en bedring i boligejernes betalingsevne. I årets første kvartal har 440 familier fået fod under egen økonomi, og betaler nu deres terminsydelser til tiden. Omkring 5.000 boligejere er fortsat bagud med terminen på deres lån," fortsætter Peter Jayaswal.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire