Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/07-12   -   Pressemeddelelse

Danskerne låner flere penge

Realkreditinstitutterne låner flere penge ud. Det viser Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2012, hvor det udestående udlån voksede med 18,4 mia. kr.

Realkreditinstitutternes såkaldte nettoudlån - som udtrykker væksten i det samlede udlån - er steget fra 10,4 mia. kr. i 1. kvartal 2012 til 18,4 mia. kr. i 2. kvartal 2012. I alt blev der optaget nye realkreditlån for 106,1 mia. kr. og afdraget samt indfriet eksisterende lån for 87,7 mia. kr.

"Fremgangen i udlånet dækker blandt andet over, at der er lånt flere penge ud til køb af boliger. Det er dog helt normalt, at udlånet til boligkøb stiger i årets andet kvartal. Dertil kommer, at nettoudlånet til boliger og fritidshuse fortsat ligger omkring en fjerdedel under det normale niveau de seneste 10 år. Sidst, men ikke mindst, bidrager udlån til erhvervsejendomme også til stigningen," siger Jan Knøsgaard vicedirektør i Realkreditrådet.

Mange låntyper er en styrke
Knap halvdelen af alle nye lån bliver givet med fast rente. Det skyldes delvist, at låntagere med fastforrentede lån har nedkonverteret til lån med en lavere rente. Derimod er størstedelen af realkreditlån til finansiering af boligkøb fortsat rentetilpasningslån.

"Rentetilpasningslån er stadig nye boligkøberes foretrukne lån. Derfor stiger andelen af rentetilpasningslån. I dag er 31 pct. af alle realkreditlån til bolig etårige rentetilpasningslån. Dermed er der ligeså mange etårige rentetilpasningslån, som der er fastforrentede lån," siger Jan Knøsgaard.

Det samlede realkreditudlån til boliger og fritidshuse på 1.428 mia. kr. udgøres desuden af 24 pct. rentetilpasningslån med rentebinding udover et år og af 14 pct. lån med renteloft.

"Den blandede sammensætning af lån kan være en samfundsøkonomisk styrke. De seneste to år er antallet af boligejere i betalingsproblemer halveret, og det skyldes delvist adgangen til billige realkreditlån. Omvendt får boligejerne med fastforrentede lån en lavere kursværdi af restgælden, hvis renterne stiger igen," siger Jan Knøsgaard.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire