Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/07-12   -   Pressemeddelelse

Boligejerne sparer 1,2 mia. kr. i renteudgifter

I 2. kvartal 2012 betalte danske boligejere 11,8 mia. kr. i renteudgifter. Det er et fald på 1,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Faldet i renteudgifter sker på trods af, at udlånet i samme periode er steget med 2,9 pct. Det viser Nationalbankens rentestatistik for juni 2012.

"Uroen på de internationale finansielle markeder får mange investorer til at søge mod danske realkreditobligationer, der opfattes som en sikker investering i usikre tider. Det giver lave renter på både rentetilpasningslån og fastforrentede lån. De lavere ydelser styrker boligejernes økonomi," siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2012 viser, at halvdelen af alle nye lån har fast rente.

"Boligejere har i øjeblikket gode muligheder for at få en favorabel rente på deres boliglån. I forhold til tidligere udnytter mange den mulighed for at optage et lån med fast lav rente. Det gælder især boligejere, der omlægger deres lån," fortsætter Jan Knøsgaard.

I dag koster det 3.300 kr. om måneden at låne 1 million kr. med et 30-årigt rentetilpasningslån med afdrag. For et år siden kostede det ca. 3.700 kr. om måneden. For et fastforrentet lån med en fast rente på 3 pct. koster det i dag ca. 4.000 kr. om måneden at låne 1 million kr. med afdrag. I 2011 kostede det ca. 4.600 kr. om måneden at låne 1 mio. kr. med et fastforrentet lån på 5 pct. med afdrag.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire