Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/12-12   -   Pressemeddelelse

Flere tvangsauktioner i november

Der var 455 tvangsauktioner i november. Det er 34 flere end i oktober, hvor antallet var 421. Det viser Danmarks Statistiks seneste sæsonkorrigerede tal for tvangsauktioner. I 2012 har der til og med november været 4.778 tvangsauktioner. I samme periode i 2011 var der 4.538 tvangsauktioner.

"På trods af, at der igennem 2012 har været lidt flere tvangsauktioner om måneden end i 2011, så er antallet stadig meget lavt, når vi sammenligner med tidligere kriser. Tilbage i kriseåret 1990 var der godt 1.700 tvangsauktioner om måneden. Det er blandt andet den rekordlave rente, der har været et åndehul for mange boligejere igennem krisen og har gjort, at færre boligejere er endt i restance. Ved juniterminen var kun ca. 4.700 danske boligejere bagud med betalingen af deres lån. Det skal ses i forhold til de ca. 1,5 mio. realkreditlån til ejerboliger," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"En tvangsauktion er en tragisk begivenhed for den enkelte familie og ofte sidste udvej, når betalingsproblemerne bliver for store. For at auktionsramte boligejere trods alt kan slippe billigere ud af deres ulykkelige situation, har Realkreditrådet peget på muligheden for at annoncere tvangsauktioner på internettet i stedet for i dagbladene, som det i dag er påkrævet ved lovgivning. Det vil give en mere moderne og billigere proces omkring tvangsauktioner og en håndsrækning til de ramte boligejere. Det er derfor positivt, at en arbejdsgruppe under Retsplejerådet har foreslået at gøre det muligt at annoncere tvangsauktioner på internettet."

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater