25/01-13
-
Pressemeddelelse
Realkreditten skaber investeringsmuligheder
Markedet for danske realkreditobligationer er næsten halvanden gang større end Danmarks samlede årlige produktion, BNP. Det viser tal fra Nationalbankens værdipapirstatistik.
"Låntagerne er ikke de eneste, som nyder godt af realkreditsystemet. Også for investorerne er der store fordele, fordi de kan placere deres penge i sikre og likvide realkreditobligationer. Realkreditkreditobligationer er da også i høj kurs hos investorer i ind - og udland, og det kommer boligejere og virksomheder til gode i form af lave renter på realkreditlån," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
"På trods af investorernes store tillid til danske realkreditobligationer bliver der i det seneste udspil til internationale likviditetsregler lagt op til, at de skal betragtes som mindre sikre end fx statsobligationer. Det er helt forkert, da danske realkreditobligationer har vist sig særdeles sikre og efterspurgte, selv da finanskrisen var på sit højeste. Hvis udspillet bliver til virkelighed, vil forringelserne svække investorernes efterspørgsel og betyde højere renteomkostninger for danske boligejere og virksomheder. Og det vil naturligvis skade ikke bare boligejere og virksomheder, men også dansk økonomi som helhed," siger Ane Arnth Jensen.
Relevant information
http://www.realkreditraadet.dk/