27/02-13
-
Pressemeddelelse
Realkredit styrker dansk konkurrenceevne
Realkreditudlånet til virksomheder er øget med 61 pct. siden 2007 - uden at virksomhedernes samlede renteudgifter er steget.
Danske virksomheder betalte i januar 2013 1,1 mia. kr. i renter og bidrag til realkreditinstitutterne. Det viser dagens tal fra Nationalbanken.
"Realkreditten kunne stille finansiering til rådighed for danske virksomheder under krisen. Vores realkreditmodel har på den måde vist sig modstandsdygtig over for finansiel uro, og investorernes tillid til danske realkreditobligationer har været usvækket. Til trods for en udlånsvækst på over 60 pct. siden 2007, er virksomhedernes samlede renteudgifter inkl. bidrag ikke steget. Forklaringen skal findes i det historisk lave renteniveau på realkreditlån," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:
"Realkredittens stabile og billige lånemuligheder gavner de danske virksomheder. Det styrker dansk konkurrenceevne og er med til at holde hånden under dansk økonomi."
I januar 2013 betalte virksomhederne i gennemsnit 2,5 pct. i effektiv rente inkl. bidrag på realkreditlån.
Relevant information
http://www.realkreditraadet.dk/