Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/03-13   -   Pressemeddelelse

Lån med længere rentebinding vinder frem

Lån med længere rentebinding vinder frem, hvorimod lån med etårig rentebinding går tilbage. Det viser Nationalbankens Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter fra februar 2013.

Det samlede realkreditudlån med to- til tiårig rentebinding er det seneste år steget med 98 mia. kr. I samme periode er realkreditudlånet med etårig rentebinding eller derunder faldet med 43 mia. kr., og udlånet med fast rente er 2 mia. kr. lavere end for et år siden.

"Låntagerne vælger i stigende grad mere rentesikkerhed på deres lån. Det så vi blandt andet op til årsskiftet, hvor mange låntagere benyttede muligheden for at få låst renten fast i længere tid. Desuden steg udlånet med rentebinding mere end et år med 40 mia. kr. på en enkel måned. Udviklingen viser tydeligt, at folk løbende skifter lån, når de vurderer det er fordelagtigt. Det er en klar styrke ved det danske realkreditsystem, at låntagerne ikke er bundet til ét lån, men selv kan vælge afhængig af renteudviklingen og den økonomiske situation," siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.

Udviklingen mod længere rentebinding har forøget andelen af realkreditudlånet med to- til tiårige rentebinding fra 20 pct. til 23 pct. inden for det seneste år.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire