Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/04-13   -   Pressemeddelelse

Flere boliger til salg i marts

Der er nu 61.087 ejerboliger til salg. Antallet af ejerboliger til salg blev i marts øget med 3.305 boliger. Den relativt kraftige stigning i boligudbuddet skyldes en stigning i antallet af boliger, som sættes til salg, mens antallet af nedtagne boliger ligger nogenlunde uændret. I marts blev 8.937 nye boliger sat til salg. Til sammenligning er der det seneste år i gennemsnit sat godt 6.000 boliger til salg hver måned. Boligudbuddet er dog stadig 4,3 pct. lavere end marts sidste år.

"Der sættes typisk flere boliger til salg i foråret. Siden 2006 er boligudbuddet hvert år i gennemsnit steget med knap 4 pct. fra februar til marts. Sælgerne ved, at foråret er tiden, hvor flere boligsøgende går på markedet med et håb om at finde en ny bolig, og det giver grobund for øget handelsaktivitet. Vi har i tidligere år normalt set flere handler i den periode," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Der stod 61.087 ejerboliger til salg i Danmark ved udgangen af marts. Det fordeler sig på 41.547 parcel- og rækkehuse, 7.370 ejerlejligheder og 12.170 fritidshuse. Stigningen i boligudbuddet i marts gælder for alle boligtyper og i hele landet. For både parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder er de største udbudsstigninger i og omkring København. I Region Hovedstaden steg boligudbuddet for de to boligtyper med henholdsvis 8,0 og 8,8 pct. Den laveste stigning i boligudbuddet ses i Region Syddanmark. Her steg antallet af parcel- og rækkehuse med 3,3 pct. og er tilmed eneste region, hvor der er et fald i boligudbuddet for en enkelt boligtype. Her faldt boligudbuddet for ejerlejligheder med 0,8 pct.

Boligudbuddet er lavere end sidste år. Der var ved udgangen af marts 2.777 færre ejerboliger til salg i forhold til marts 2012, hvilket svarer til et fald på 4,3 pct. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder er faldet med henholdsvis 4,8 pct. og 15,2 pct., mens udbuddet af fritidshuse er steget med 5,6 pct.

"Vi har stadig historisk set et højt boligudbud. Der står i dag dobbelt så mange boliger til salg, end der gjorde i begyndelsen af 2006. Det høje boligudbud skyldes parcel- og rækkehuse, mens antallet af ejerlejligheder er nede på samme niveau som før kriseårene," tilføjer Ane Arnth Jensen

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire