Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/07-13   -   Pressemeddelelse

Færre tvangsauktioner i juni

I juni 2013 var der i alt 371 tvangsauktioner, og det er 60 færre end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for tvangsauktioner, som netop er offentliggjort. De seneste tre år har antallet af tvangsauktioner ligget omkring et gennemsnit på 420 om måneden.

"I juni var færre boliger på tvangsauktion. Faldet sker efter en stigning i maj måned, og typisk kan antallet af tvangsauktioner svinge fra måned til måned. Men ser vi på antallet af tvangsauktioner på landsplan over de seneste tre år, har antallet ligget stabilt omkring et gennemsnit på 420 tvangsauktioner om måneden. Antallet af tvangsauktioner dækker over betydelige regionale forskelle, hvor Region Sjælland er hårdest ramt," siger direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen.

"Tvangsauktion er ofte sidste udvej, når boligejere ikke er i stand til at betale ydelsen på deres boliglån. Det stabile antal tvangsauktioner hænger sammen med, at ledigheden de seneste tre år har ligget konstant omkring 160.000 personer. Når få lider indkomsttab som følge af ledighed, er det med til at holde tvangsauktionerne nede," siger Ane Arnth Jensen.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire