Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/07-13   -   Pressemeddelelse

Flere boliger på markedet i juni

Der står i dag 63.725 ejerboliger til salg. Det er 1.261 flere boliger i forhold til maj. Boligudbuddet er fordelt på 43.074 parcel- og rækkehuse, 7.489 ejerlejligheder og 13.162 fritidshuse. Den seneste måneds stigning i boligudbuddet ses primært for parcel- og rækkehuse samt fritidshuse og i mindre grad for ejerlejligheder. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik for juni 2013.

"Det større boligudbud for parcel- og rækkehuse samt fritidshuse opleves i øjeblikket i hele landet. Vi ser typisk en stigning i boligudbuddet i foråret og op til sommeren. Sælgerne ved, at det er tidspunktet, hvor flere boligkøbere er ude og sondere markedet for deres næste bolig. Samtidig er det mere behageligt at gøre sin bolig salgsklar i løbet af foråret frem for en kold decemberdag," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Priserne på boligmarkedet er steget i løbet af 2013, og det kan også være med til, at flere vælger at sætte boligen på markedet nu."

Udbuddet af parcel- og rækkehuse steg i juni med 2,1 pct. i forhold til maj, men i forhold til sidste år er der 1,7 pct. færre boliger i udbud. Antallet af ejerlejligheder til salg steg fra maj til juni med 0,2 pct. Der er dog store geografiske forskelle, hvor der i København er kommet flest nye lejligheder på markedet. I forhold til samme tidspunkt sidste år står der i dag 10 pct. færre lejligheder til salg. I København er udbuddet i perioden faldet med 16 pct. For fritidshuse er udbuddet siden maj steget med 2,7 pct. og er siden sidste år steget med 9 pct.

"Udbuddet af ejerlejligheder er på landsplan det laveste i syv år, og stigningen i juni er ikke meget set i lyset af årstiden, hvor der typisk kommer flere på markedet. I København, som er det største marked for ejerlejligheder i Danmark, er der dog kommet en del flere lejligheder på markedet i løbet af de sidste par måneder. Det kan til dels være resultatet af det seneste halve års pæne prisstigninger på lejligheder i København," tilføjer Peter Jayaswal.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire