Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/10-13   -   Pressemeddelelse

Realkreditlånet vælges med omtanke

Størstedelen af de danske boligejere har allerede taget stilling til låntypen inden rådgivning og lånetilbud. Rådgivningen lever op til boligejernes individuelle behov, mens lånetilbuddet giver god indsigt i lånet. Mere end 90 pct. af boligejerne føler, at de har et godt grundlag for at træffe beslutningen om realkreditlån, mens omkring 3 pct. slet ikke eller kun i mindre grad føler, at de har et godt grundlag. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Realkreditrådet.

Realkreditrådet har spurgt boligejerne, hvordan de besluttede sig for at vælge den låntype, som de har i dag. I alt har 1.016 boligejere deltaget i undersøgelsen, hvor der ses på, hvad der sker fra idéen om realkreditlån, til den endelige underskrift sættes på lånetilbuddet.

Knap ni ud af ti af boligejerne har allerede inden kontakten til kreditinstituttet taget stilling til, hvilken type realkreditlån de gerne vil have. Af dem ender 89 pct. med at vælge den låntype, som de på forhånd har besluttet sig for.

"Langt størstedelen har allerede inden rådgivningen og det skriftlige lånetilbud taget stilling til, hvilken type realkreditlån de ønsker. Og de fleste ender også med at tage det lån, som de på forhånd har besluttet sig for," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og tilføjer:

"Kreditpolitikken er, at man skal godkendes til at kunne betale et fastforrentet lån med afdrag, uanset hvilken lånetype man ender med at vælge. Og to ud af tre boligejere, som på forhånd har taget stilling til typen af realkreditlån, har allerede besluttet sig for at afdrage på lånet, og mere end halvdelen vælger et fastforrentet lån."

"Når mange boligejere allerede på forhånd tager stilling til låntypen og ofte også ender med at vælge lånet, er det ikke det samme, som at sige rådgivning og lånetilbud ikke er vigtigt. Det støtter boligejerne i deres beslutning, og gør dem klogere på, hvad de skriver under på i forbindelse med realkreditlånet," siger Ane Arnth Jensen.

Generelt oplever 87 pct. af boligejerne, at de med vejledning og rådgivning er i stand til at gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige typer af realkreditlån. Af dem synes godt 30 pct., at det er nemt, mens 55 pct. føler, at de godt kan gennemskue det, men at det kan være svært.

"Undersøgelsen viser, at størstedelen synes, det er muligt at gennemskue de forskellige typer af realkreditlån. Det kræver dog, at man sætter sig grundigt ind i tingene, og her har man blandt andet rådgivning og lånetilbud at støtte sig til," siger Ane Arnth Jensen.

Relevant information

http://www.realkreditraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire