Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/02-14   -   Pressemeddelelse

Hver femte realkreditkrone er finansieret af forsikrings- og pensionsselskaber

Forsikringsselskaber og pensionskassers beholdning af danske realkreditudstedelser har ligget på omkring 500-600 mia. kr. siden finanskrisens begyndelse. Det viser dagens tal fra Nationalbankens Værdipapirstatistik for januar 2014.

Forsikringsselskaber og pensionskassers beholdning af danske realkreditudstedelser har været på et nogenlunde stabilt niveau under og efter finanskrisen. I dag finansierer forsikringsselskaber og pensionskasser omkring hver femte realkreditkrone. Udviklingen dækker primært over en øget beholdning af obligationer bag rentetilpasningslån, mens beholdningen af obligationer bag fastforrentede lån er reduceret.

"Institutionelle investorer har haft tiltro til danske realkreditobligationer både under og efter krisen og ejer i dag omkring en femtedel af værdien af alle danske realkreditobligationer," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Udbuddet af realkreditobligationer afhænger af, hvilke låntyper der efterspørges af de danske låntagere. Og rentetilpasningslånene har i en lang periode været meget populære. Samtidig har investorerne også appetit på obligationerne, som ligger bag rentetilpasningslånene. Det bidrager til en lav rente på lånene og har samtidig ført til en omfordeling i de institutionelle investorers beholdning fra obligationer med lang løbetid over mod obligationer med kortere løbetid."

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire