Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-14   -   Pressemeddelelse

Boligejere vil have fast grund under fødderne

I 2013 valgte en stadig større del af boligejerne at optage rentetilpasningslån med en løbetid på mellem to og fem år. Det er sket på bekostning af det helt korte, ét-årige rentetilpasningslån. Samtidig er de fastforrentede lån gået frem. Dermed fortsætter de danske boligejere med at vælge større sikkerhed i det daglige budget i deres valg af boliglån.

Rentetilpasningslån med rentebinding på op til ét år er siden toppen i midten af 2012 faldet med 53 mia. kr. I samme periode er rentetilpasningslån med rentebinding mellem to og fem år steget med over 75 mia. kr., mens fastforrentede lån er øget med 30 mia. kr.

"Flere boligejere låser renten fast for at sikre ydelsen i længere tid. De vil have fast grund under fødderne," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"De korte rentetilpasningslån tog de danske boligejere med storm efter 2008, da den korte realkreditrente begyndte sit stejle fald fra et niveau omkring 5 pct. Frem til midten af 2012 steg andelen af lån med kort rentebinding til at udgøre 31 pct. af det samlede udlån til boligejerne. De seneste års tilbøjelighed til at vælge mere sikkerhed har betydet, at andelen nu er bragt ned til 27 pct." siger Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire