12/05-14
-
Pressemeddelelse
Bevar oplysninger om brutto- og nettoydelse ved alle boligsalg
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen lægger i et lovforslag op til, at det skal være frivilligt for ejendomsmæglerne at oplyse brutto/netto-ydelsen ved salg af boliger.
"Brutto- og nettoydelser på baggrund af en standardfinansiering er imidlertid et godt og bredt benyttet nøgletal for forbrugerne. Og det er et problem, hvis det ikke beregnes - og beregnes ens - for alle boliger. Forbrugerne mister muligheden for at sammenligne de månedlige udgifter på forskellige boliger. Det gør det sværere for forbrugerne at gennemskue, hvad boligkøbet betyder for deres økonomi. Derfor er det vigtigt, at det bliver en egentlig pligt for alle mæglerne at oplyse brutto- og nettoydelser", siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:
"Forbrugere, ejendomsmæglere, banker og realkreditinstitutter er enige i det her synspunkt, og vi opfordrer ministeren til at ændre forslaget".
Pressekontakt
Pressetelefon
+ 45 33 12 48 11