04/06-14
-
Pressemeddelelse
Færre tvangsauktioner i alle regioner
Antallet af tvangsauktioner faldt i maj med 31 i forhold til sidste måned. Det viser Danmarks statistiks sæsonkorrigerede tal for tvangsauktioner. I årets første fem måneder har der i alt været 1.478 tvangsauktioner i Danmark. Det er 541 færre sammenlignet med samme periode i 2013.
"Antallet af tvangsauktioner var i maj 301. Det er lidt lavere end ved udgangen af 2013, hvor der var 328 tvangsauktioner. Set over årets første fem måneder har der været færre tvangsauktioner i forhold til samme periode året før," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
I årets første fem måneder har der samlet set været knap 8 tvangsauktioner for hver 10.000 boliger. Der er dog regionale forskelle, og især i Region Midtjylland og Region hovedstaden er der et lavt antal af tvangsauktioner i forhold til private boliger. Her har der været omkring 6 tvangsauktioner for hver 10.000 boliger. Hårdest ramt er Region Sjælland, som er den eneste region, der ligger højere end landsgennemsnittet. Her er tallet godt 15 tvangsauktioner for hver 10.000 boliger. Sammenlignet med samme periode sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet for alle regioner.
"Antallet af tvangsauktioner er faldet markant det seneste år, og det gælder for alle regioner. Det største fald i antallet af tvangsauktioner har vi set i Region Sjælland, som dog stadig er den region i landet med flest tvangsauktioner. Faldet i tvangsauktioner er udtryk for, at stadig færre boligejere har problemer med at betale ydelsen på deres realkreditlån," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet."Citat" siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Pressekontakt
Pressetelefon
+ 45 33 12 48 11