04/08-14
-
Pressemeddelelse
Højeste huspriser i 3½ år
Maj bød på endnu en prisstigning for både huse og ejerlejligheder. Huspriserne er 3,9 pct. højere end for et år siden, mens ejerlejlighedspriserne er steget med 8,6 pct. Det viser Danmarks Statistiks ejendomssalg for maj 2014.
"Vi ser, at huspriserne steg endnu en gang i maj. Selvom man skal være varsom med at lægge for meget i de enkelte prisudsving fra måned til måned, så har både hus- og ejerlejlighedspriserne generelt været stigende i en længere periode," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
"Mens huspriserne i maj er de højeste i 3½ år, så er ejerlejlighedspriserne på det højeste niveau i syv år. Der er dog regionale forskelle i prisudviklingen. Indtil videre er landets større byer gået forrest med prisstigningerne, hvor det især er gået stærkt i hovedstaden," siger Ane Arnth Jensen.
Pressekontakt
Pressetelefon
+ 45 33 12 48 11