Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/08-14   -   Pressemeddelelse

Stort set uændret antal tvangsauktioner i juli

I juli 2014 endte 318 boliger på tvangsauktion. Dermed er antallet af tvangsauktioner stort set uændret i forhold til juni måned. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal. I årets første 7 måneder har der i gennemsnit været 302 tvangsauktioner pr. måned. I 2013 var der i gennemsnit 374 tvangsauktioner pr. måned.

"Vi har overordnet set en faldende tendens i antallet af månedlige tvangsauktioner siden midten af 2013. Det hænger sammen med, at de danske boligejere betaler terminen på deres realkreditlån til tiden. Vores dugfriske opgørelse af, hvor mange boligejere, der er i restancer viser, at antallet har været faldende i en årrække. Vi skal helt tilbage til midten af 2008 for at finde lige så få boligejere i restance som i dag," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Restanceprocenten viser, hvor stor en andel af de samlede ydelser, der ikke er betalt senest 3½ måned efter terminen. Restanceprocenten ligger i dag på 0,26. Det svarer til, at de danske boligejere mangler at betale 26 øre for hver 100 kr., der skulle være betalt til realkreditinstitutterne.

"Flere boligejere har de seneste år fået økonomien på ret køl. Det har både fået antallet af tvangsauktioner og restanceprocenten til at falde. Aktuelt er omkring 3.900 bagud med terminen," siger Peter Jayaswal.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire