Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/10-14   -   Pressemeddelelse

Danske virksomheder sparer 3,6 mia. kr. i rente

Virksomheder i eurolandene betaler i gennemsnit 2,6 pct. i rente på nye rentetilpasningslån med op til et års rentebinding. Til sammenligning er renten omtrent 1,3 pct. inklusiv bidrag på danske virksomheders F1-lån. Hvis alle danske virksomheder med F1-lån skulle betale samme rente som i eurolandene, ville ekstraregningen løbe op i 3,6 mia. kr. årligt.

"Der findes næppe andre steder i verden, hvor der er så billigt at få et realkreditlån som i Danmark, og det kommer vores virksomheder til gode. Danske virksomheder betaler væsentligt mindre for at låne end i andre lande, og det bidrager til en forbedret konkurrenceevne og økonomisk vækst. Danske virksomheder har med andre ord en konkurrencefordel via verdens billigste realkreditsystem," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Et gennemsnitligt realkreditlån til en dansk virksomhed er på 4,6 mio. kr., og der ville løbe yderligere 60.000 kr. på regningen om året, hvis de skulle betale samme rente som i eurolandene.

"I sidste ende betyder de lave renter, at danske virksomheder kan sælge deres varer eller tjenester billigere. På den måde kommer det lave renteniveau for virksomhederne hele samfundet til gode. De billige danske lån skyldes, at der er en direkte sammenhæng mellem den rente, som investorerne kræver, og den rente som virksomhederne betaler. Det er ikke tilfældet i andre lande. Her sker finansieringen af fast ejendom gennem bankerne," forklarer Peter Jayaswal.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater