Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/12-14   -   Pressemeddelelse

Gode lån giver højere gæld

Der er en sammenhæng mellem, hvor gode lånemuligheder folk har, og hvor meget de låner. En ny undersøgelse fra den Europæiske Centralbank (ECB) kaster lys over, hvad der påvirker familiernes formue- og gældssammensætning i eurolandene.

"Danmark indgår ikke i ECB's undersøgelse, men billedet der tegnes i rapporten har stor relevans herhjemme. Der er nemlig ofte gode forklaringer på, at lande skiller sig ud. Danske husholdninger skiller sig ud med en meget høj gæld, men også store formuer. Det skyldes bl.a. det veludviklede danske realkredit- og pensionssystem, der gør det muligt for danskerne at opbygge mere gæld og større formuer end i andre lande. Med andre ord afspejler danskernes høje gæld, at vi har store bolig- og pensionsformuer," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Den Internationale Valutafond (IMF) har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem det fleksible danske realkreditsystem og danske husholdningers høje gæld.

"Fleksible lånemuligheder har stor indflydelse på, hvordan familierne vælger at sammensætte deres økonomi. Der er en stærk sammenhæng mellem, hvor gode og fleksible lånemuligheder man har, og hvor meget folk låner. Det kan for eksempel være fleksibilitet i forhold til, hvor let man kan omlægge eller indfri sit realkreditlån, eller om man kan optage lån i sin boligs friværdi. Og her ligger Danmark altså helt i top," siger Ane Arnth Jensen og fortsætter:

"Selvom danskernes gæld er den højeste i EU, så er vi også et af de lande med færrest betalingsproblemer. Det skyldes bl.a. vores billige realkreditlån og vores forholdsvis lave ledighed internationalt set. Derudover tager danske familier deres boligøkonomi meget seriøst og er godt rustede til at betale ydelserne på deres realkreditlån"

Store formuer

Danskernes formue består især af pensionsformuer og boligformuer. Boligformue udgør med 41 pct. den største andel af den samlede formue.

"Boligformuerne er de seneste år især vokset for mange familier i og omkring de store byer, som følge af prisstigningerne på boligmarkedet. Derimod har gælden været stort set uændret siden 2011. Bag sådanne betragtninger om danskernes formue og gæld gemmer sig store forskelle. Men set under et har danskerne altså en robust økonomi," slutter Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire