Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/01-15   -   Pressemeddelelse

Færre boliger til salg i hele landet

Der står godt 3.300 færre ejerboliger til salg ved indgangen til 2015 end for et år siden. Det er på trods af, at der sættes flere nye boliger til salg. Faldet sker fordi, der i takt med den øgede handelsaktivitet er fjernet flere boliger fra salgshylderne det seneste år. Det viser Realkreditrådets tal for boligudbuddet.

Der står 56.096 ejerboliger til salg ved indgangen til 2015. Udbuddet fordeler sig på 38.474 parcel- og rækkehuse, 6.487 ejerlejligheder og 11.135 fritidshuse. I alt er der godt 3.300 færre ejerboliger til salg sammenlignet med årsskiftet sidste år. Boligudbuddet er faldet over hele landet for alle ejendomstyper.

"Der er faktisk sat flere nye boliger til salg i 2014 end i 2013. Men der er samtidig fjernet endnu flere boliger fra ejendomsmæglernes hylder. Vi skal tilbage til 2008 for at finde et år med flere nedtagne boliger end i 2014. Regnestykket ender med, at der står færre ejerboliger til salg end for et år siden," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og uddyber:

"Der er nedtaget knap 8.000 flere boliger i 2014 end i 2013. Det betydelige antal nedtagne boliger vidner om et boligmarked, hvor der er kommet mere gang i handelsaktiviteten."

Højere udbudspriser på huse og lejligheder
Udbudsprisen på huse er 2,2 pct. højere end sidste år, og udbudsprisen på ejerlejligheder er øget med 8,1 pct. Der er prisstigninger i de fleste dele af landet. Både for huse og lejligheder er prisstigningerne fortsat størst omkring Hovedstaden.

"Efter faldende udbudspriser på huse siden 2008 er pendulet så småt svinget tilbage i 2014. Der har været svagt stigende udbudspriser det meste af året, og et hus på 150 kvm. koster i gennemsnit knap 50.000 kr. mere end for et år siden, siger Ane Arnth Jensen.

Kortere udbudstider i øst og længere i vest
På landsplan er udbudstiderne uændrede for huse i forhold til sidste år. Huse har i gennemsnit stået til salg i godt 11 måneder. Udviklingen dækker over kortere udbudstider øst for Storebælt, uændrede udbudstider på Fyn og i Østjylland og længere udbudstider i de resterende landsdele vest for Storebælt.

Der er skåret tæt på en måned af udbudstiderne for ejerlejligheder det seneste år. Lejligheder har i gennemsnit stået til salg i syv måneder. Det er i landets største byer, at ejerlejligheder står til salg i kortest tid.

Pressekontakt

Ane Arnth Jensen
Direktør
  +45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire