Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/02-15   -   Pressemeddelelse

Højere priser og færre boliger til salg

Faldet i antallet af boliger til salg svarer til det samlede udbud af huse og lejligheder i hele Nordsjælland.

Færre boliger til højere priser. Det er situationen for boligsøgende familier ifølge Realkreditrådets boligudbudsstatistik for januar 2015. Udbuddet af boliger er skrumpet med 3.505 det seneste år, og udbudspriserne på huse er i gennemsnit 1,9 pct. højere end sidste år.

Faldet dækker over, at der nu er 1.935 huse, 940 ejerlejligheder og 630 fritidshuse mindre til salg end for et år siden. Boligejerne har fortsat 54.531 boliger at vælge imellem hos ejendomsmæglerne.

"Familier på udkig efter en bolig har betydeligt færre valgmuligheder end for et år siden. Udbuddet af alle ejerboliger er skrumpet med 6 pct. det seneste år. Faldet er stort og svarer omtrent til det samlede udbud af huse og lejligheder i hele Nordsjælland. Faldet er bredt fordelt over hele landet og gælder alle boligformer," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Et typisk hus på 140 kvm. sættes i dag til salg for ca. 2 mio. kr., og det er 1,9 pct. mere end for et år siden.

"Boligkøbere skal have flere penge op af lommen end tidligere. Udbudspriserne på huse er i gennemsnit steget med ca. 3.000 kr. om måneden det seneste år. Priserne på lejligheder er vokset langt hurtigere med knap 13.000 kr. om måneden," forklarer Ane Arnth Jensen.

En typisk ejerlejlighed på 85 kvm. er i dag ca. 150.000 kr. dyrere end for et år siden og koster lige over 2,1 mio. kr. Udbudstiden for ejerlejligheder er desuden forkortet med mere end tre uger det seneste år, og er nu omtrent et halvt år.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire