Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/02-15   -   Pressemeddelelse

Højeste antal lånetilbud i 10 år

Realkreditinstitutter gav 56.844 lånetilbud til danske familier og virksomheder i januar 2015. Det er det højeste månedlige antal lånetilbud siden november 2005. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

"I januar måned har vi set et rekordstort antal lånetilbud. Det skal ses i sammenhæng med den faldende rente, og at det har været attraktivt at omlægge sit lån inden udgangen af januar. Formentlig er der tale om en af de største konverteringsbølger i næsten 10 år, men det endelige billede får vi først senere på måneden," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Sidst vi så lige så mange lånetilbud var i efteråret 2005, da lån med 4 pct. i fast rente var en mulighed. Dengang blev det betragtet som en super lav rente. Men i dag er renten halveret."

I august måned åbnede realkreditinstitutterne op for lån med 2,5 pct. i fast rente. Men allerede i starten af januar blev der så åbnet op for et fastforrentet lån med en rente på 2 pct., og senest er der kommet lån med en rente på 1,5 pct.

"Med de meget lave renter kan boligejerne få et historisk billigt lån, hvis de omlægger. Og vores tal for lånetilbuddene viser, at rigtigt mange overvejer mulighederne. Låntagerne er altså vågne og benytter mulighederne for at omlægge deres lån, når de kan se, at det kan betale sig," siger Peter Jayaswal.

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for låneoptagelse og omlægning.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire