Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/02-15   -   Pressemeddelelse

Boligejerne høvler af gælden som aldrig før

Boligejernes afdrag er løbende steget de seneste seks år og slår alle rekorder. En gennemsnitlig boligejer afdrager i dag 2.500 kr. om måneden på sit realkreditlån.

De seneste seks år er afdragene på et typisk realkreditlån steget fra ca. 1.600 kroner om måneden til ca. 2.500 pr. måned. Det svarer til en stigning på 900 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året.

"Boligejerne afdrager som aldrig før, og afdragene har ikke tidligere været større. Halvdelen af boligejernes samlede ydelse går i dag til afdrag. For seks år siden var det kun en fjerdedel. Med andre ord er det blevet lidt sjovere at betale den månedlige ydelse. Afdragene betaler boligejerne jo til sig selv, mens renterne betales til andre," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet og fortsætter:

"Især rentefaldene har sørget for, at boligejerne barberer mere af gælden. Rentefaldene betyder nemlig, at der er mere plads til at afdrage. Afdragene er automatisk steget på rentetilpasningslånene, mens afdragene på fastforrentede lån er steget via omlægninger."

Afdragene er steget på trods af, at andelen af afdragsfrie lån er steget de seneste ti år. Udviklingen i afdragsfrihed er dog så småt begyndt at vende.

"Flere boligejere er begyndt at afdrage. Det seneste år er der blevet knap 26.000 færre afdragsfrie lån. Der er især sket noget de seneste tre måneder, hvor antallet af afdragsfrie lån er skrumpet med 17.000," siger Peter Jayaswal.

Andelen af afdragsfrie lån til boligejerne udgør i dag 55,3 pct. Sidste år var andelen 56,3 pct.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire