Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-15   -   Pressemeddelelse

Februar satte rekord i lånetilbud

I februar gav realkreditinstitutterne 54.236 lånetilbud. Antallet af lånetilbud fortsætter dermed på samme høje niveau som i januar måned. Det viser Realkreditrådets tal for lånetilbud.

"Februar har budt på et usædvanligt højt antal lånetilbud i forhold til det, vi normalt ser i februar. Sammenlignet med samme måned sidste år blev der givet 42.000 flere lånetilbud i år, og vi skal helt tilbage til 2005 for at finde en februar måned med et ligeså stort antal forespørgsler. Der er altså tale om en ekstraordinær stor interesse for at optage og omlægge lån," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

31. januar var sidste chance for at opsige lån til aprilterminen. Ofte vil måneden efter en opsigelsesfrist have få lånetilbud, men det er altså ikke tilfældet for februar 2015.

"Presset på kronen og det deraf følgende rentefald har fastholdt interessen for konverteringer i februar. Der har været stor omtale af de lave renter igennem hele januar, og med åbningen af 30-årige obligationer med en rente på 1,5 pct. i starten af februar er omtalen ikke blevet mindre. Det kan have medført, at endnu flere har undersøgt muligheden for at opnå en lav rente," afslutter Ane Arnth Jensen.

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for låneoptagelse og omlægning.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire