26/03-15
-
Pressemeddelelse
Danske virksomheder har realkreditlån for 707 mia. kr.
Det samlede realkreditudlån til virksomheder er vokset over en lang periode og er alene det seneste år gået frem med 38 mia. kr. Det er en stigning på knap 6 pct. i forhold til februar sidste år, viser dagens tal fra Danmarks Nationalbank.
Realkreditlån udgør over 70 pct. af den samlede långivning til virksomheder udenfor den finansielle sektor, og for langt de flest brancher udgør realkreditfinansiering over 50 pct. af det samlede udlån.
"Danske virksomheder har realkreditlån for 707 mia. kr. Dermed har danske virksomheder i stor stil fået glæde af de lave renter på realkreditlån, og det giver dem en konkurrencefordel. Realkreditlån er nemlig samlet set billigere end i andre lande, og det trækker dermed danske virksomheders omkostninger ned," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Pressekontakt
Pressetelefon
+ 45 33 12 48 11