11/05-15
-
Pressemeddelelse
Politisk hånd i hanke med EU-lovgivning
Folketinget vedtog forleden, at regeringen fremover skal orientere Folketinget, når der sker en overimplementering af EU-regler både i form af lov eller bekendtgørelse.
Realkreditrådet hilser det velkomment, at den politiske kontrol med implementering af EU regler skærpes. Mængden af lovgivning fra EU er stigende - det gælder på mange områder, men i særlig grad for den finansielle sektor.
"Meget detailregulering fra EU med stor indflydelse på realkreditinstitutterne flyver under den politiske radar. Selv om reglerne umiddelbart har en teknisk karakter, kan de udfordre den danske realkreditmodel. Vi er glade for, at der nu kommer mere politisk fokus på det. Vi håber også, at dette initiativ kan give Folketinget et bedre billede af, hvor omfattende reguleringen af sektoren er", siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Pressekontakt
Pressetelefon
+ 45 33 12 48 11