Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-15   -   Pressemeddelelse

Udenlandske investorer jagter lån med lav rente

Udenlandske investorer viser stor interesse for danske realkreditobligationer og ejede i april realkreditobligationer for 640 mia. kr. Udlandet viser også stor interesse for de nye obligationer med lave kuponrenter. Det viser dagens tal fra Nationalbankens værdipapirstatistik.

Udlandets ejerandel af realkreditobligationer bag fastforrentede lån med lave kuponrenter er steget i takt med, at obligationsserierne er blevet større. Obligationsserierne er blevet større, efterhånden som de danske boligejere har omlagt lån til fastforrentede lån med en lav kuponrente. Siden starten af 2012 er mængden af obligationer med en kupon på 3 pct. eller lavere skudt i vejret.

"Omkring 19 pct. af realkreditobligationer med kupon på 3 pct. eller lavere er på udenlandske hænder. Vi kan se, at ejerandelen for obligationer med de lave kuponrenter er næsten lige så stor som den samlede udenlandske ejerandel af realkreditobligationer. Det er altså ikke kun danske låntagere, der er glade for de nye fastforrentede 2 pct. lån. De nye lån er også et hit blandt udenlandske investorer, der ser realkreditobligationerne bag lånene som en god investering. Det skyldes, at det danske realkreditmarked er et sikkert sted at placere sine penge, og udenlandske investorer er altså med til at finansiere de billige lån," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire