Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/09-15   -   Pressemeddelelse

Laveste antal lånetilbud i år

Danske virksomheder og familier har fået knap 285.000 tilbud på realkreditlån i den forløbne del af 2015. Men kun 15.000 er givet i august. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

Da realkreditinstitutterne i januar åbnede op for lån med to pct. i fast rente, valgte mange boligejere og virksomheder at få et lånetilbud, så de kunne omlægge deres eksisterende lån. Det førte til rekord mange lånetilbud i begyndelsen af året. I dag er antallet af lånetilbud på niveau med omfanget i første halvår 2014.

"2015 blev skudt i gang med historisk lave renter og et rekord højt antal lånetilbud til de danske familier og virksomheder. Danskerne benyttede sig i stor stil af fleksibiliteten i det danske realkreditsystem og omlagde deres lån til et med ny fast lav rente. Efterfølgende er antallet af lånetilbud løjet af, og i august var antallet af lånetilbud nede på et mere normalt niveau," siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet og fortsætter:

"Det er meget normalt, at antallet af lånetilbud er lidt lavere i månederne lige efter en opsigelsesfrist, og det er altså også tilfældet denne her gang".

Man kan altid indfri sit lån til den gældende markedskurs. Boligejere, der vil opsige deres lån til kurs 100, skal imidlertid give realkreditinstituttet besked to måneder før en af de fire årlige terminer. Fristen for at opsige sit lån til kurs 100 til oktoberterminen var den 31. juli 2015. Frist for at opsige sit lån den 1. januar 2016 er den 31. oktober 2015. Typisk bliver der givet lidt flere lånetilbud i de måneder, opsigelsesfristen udløber.

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for låneoptagelse og omlægning.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire