Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-15   -   Pressemeddelelse

Flere lånetilbud i september måned

I september gav realkreditinstitutter 19.111 lånetilbud til danske familier og virksomheder. Det er 4.073 flere end i august. Det er første gang siden toppen i januar, at antallet af lånetilbud er steget i 2015. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

"Antallet af lånetilbud er steget for første gang i år. I gennem 2015 har antallet af lånetilbud ellers været faldende fra det meget høje niveau ved årsskiftet, hvor der blev givet historisk mange lånetilbud til konverteringer. Det lidt højere antal lånetilbud i september skal blandt andet ses i lyset af, at det for nogle boligejer og virksomheder er mere attraktivt at indfri deres lån og få et nyt inden den 31. oktober. Derfor stiger antallet af lånetilbud ofte i september og oktober," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Selvom antallet af lånetilbud er steget i september, så er det alligevel godt 15.500 lavere end det gennemsnitlige antal lånetilbud for 2015.

"De store konverteringsbølger får ofte låneaktiviteten på alle andre tidspunkter til at se lav ud. Men omfanget af lånetilbud i september afspejler i virkeligheden et mere normalt niveau," afslutter Peter Jayaswal.

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for låneoptagelse og omlægning.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater