Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-15   -   Pressemeddelelse

Øget interesse for lån i friværdien

I oktober gav realkreditinstitutterne 24.100 lånetilbud til danske familier og virksomheder. Det er 5.000 flere end sidste måned. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

"I begyndelsen af året var det især de familier, der overvejede at omlægge deres boliglån, som fik lånetilbud. Men de seneste måneder har der også været rigtig stor interesse for tillægslån, og det gælder også for oktober. Lånetilbuddene er den første indikator for, hvordan udlånet vil udvikle sig: Den senere tid har vi set en øget aktivitet på boligmarkedet, og mange steder er priserne steget. Det giver familierne mulighed for at låne i deres friværdi," siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet og fortsætter:

"Og vi kan se, at mange familier altså netop overvejer at udnytte de stadig lave renter til at tage et ekstra lån i deres boligs friværdi. Og med den fleksibilitet som tillægslånet giver, kan familien jo selv bestemme, hvad de ekstra penge skal bruges til. Det kan fx være de skal bruges til et nyt køkken eller bad, som jo kan være med til at øge boligens værdi endnu mere."

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for låneoptagelse og omlægning.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire