Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-16   -   Pressemeddelelse

Højere huspriser i 2015 trods flad prisudvikling i andet halvår

Huspriserne faldt på landsplan med 0,6 pct. i december 2015 i forhold til måneden før. Trods månedens fald har huspriserne ligget på et nogenlunde konstant niveau i andet halvår 2015, efter de steg markant i årets første halvår. I gennemsnit ender den årlige prisstigning i 2015 på 6,0 pct. i forhold til 2014. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.

"For de danske husejere blev året 2015 om noget et år med et flot forår, og et mere afdæmpet efterår. Efter markante prisstigninger i foråret, har huspriserne ligget fladt i efteråret," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Mange boligejere vil nok se tilbage på 2015 med en vis portion tilfredshed. I gennemsnit er priserne steget med 6,0 pct. i forhold til året før."

Handelsaktiviteten har fået et løft i 2015 i alle dele af landet. Samtlige landets regioner har i årets første tre kvartaler oplevet en tocifret årlig vækst i handelsaktiviteten sammenlignet med den tilsvarende periode året før. Samtidig ligger flere handler udenfor Hovedstaden. I årets tre første kvartaler var 17,8 pct. af hushandlerne i Danmark beliggende i Region Sjælland. I den tilsvarende periode året forinden var andelen på 16,8 pct. I Hovedstaden er andelen faldet fra 26,9 pct. til 26,0 pct. i samme periode. I de tre regioner vest for Storebælt har andelen af hushandler været stort set stabil.

"Der er kommet flere hushandler i 2015, og samtidig viser vores egne regionale boligtal, at handelsaktiviteten så småt har fået bedre fat udenfor Hovedstaden," slutter Ane Arnth Jensen.

Pressekontakt

Ane Arnth Jensen
Direktør
  +45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater