Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-16   -   Pressemeddelelse

Lave renter åbner muligheder for danskerne

2016 byder stadig på lave renter. Den gennemsnitlige effektive rente på nye realkreditlån til boligejere var 1,95 pct. inkl. bidrag i marts 2016. Det viser dagens tal fra Danmarks Nationalbank.

Det særlige danske realkreditsystem giver boligejerne mulighed for at lægge deres lån om eller tage et tillægslån, når renterne er lave. Den mulighed har boligejerne ikke i mange andre lande.

"Det danske realkreditsystem er markedsbaseret. Det betyder, at boligejerens rente er bestemt af renten på realkreditobligationen bag lånet. For boligejerne betyder det, at de direkte kan udnytte de lave renter på obligationsmarkedet, hvis de skal have et nyt lån eller omlægge et lån. Sådan er det ikke i andre lande. I de fleste andre lande betaler boligejere den rente, de har aftalt med banken uden en direkte sammenhæng til markedsrenterne," forklarer Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Det danske realkreditsystem giver boligejerne mulighed for at investere i deres bolig eller indfri dyrere gæld, når renterne er lave.

"Kombinationen af de lave realkreditrenter og de senere års boligprisstigninger åbner muligheden for at optage et billigt tillægslån. På den måde kan boligejere fx bytte den dyre bil- eller bankgæld ud med et billigt realkreditlån. Alternativt giver det også mulighed for at forbedre ens bolig. Fx med et nyt køkken eller en terrasse," siger Peter Jayaswal og tilføjer:

"Vi spørger regelmæssigt de danske boligejere om, hvordan de fx anvender penge, de har fået i hånden ved at optage et tillægslån. Det hyppigste svar er, at pengene bliver brugt til at forbedre boligen. Det kan fx være investering i et nyt køkken."

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater