Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-16   -   Pressemeddelelse

I dag træder nye forbrugerbeskyttelsesregler på realkreditområdet i kraft

EU-direktiv om forbrugerbeskyttelse på realkreditområdet skal sikre boligejere i alle EU-lande informationer og rådgivning, når boligen skal finansieres. I Danmark lever vi allerede op til mange af de nye regler.

Den 9. maj 2016 træder en ny bekendtgørelse om god skik for boligkredit i kraft. Reglerne gennemfører EU's boligkreditdirektiv fra 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Formålet med reglerne er at øge forbrugerbeskyttelsen ved optagelse af boliglån og at samle alle regler om god skik i forbindelse med boliglån i samme bekendtgørelse.


De nye regler kommer til at gælde alle kreditgivere, herunder også dem, som ikke er finansielle virksomheder. Det betyder, at en forbruger vil modtage den samme form for rådgivning, uanset hvilken type boligkreditgiver eller boligkreditformidler, som forbrugeren har henvendt sig til for at få et lån.


Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet:


"Danmark har et meget højt niveau af forbrugerbeskyttelse, og vi lever allerede op til mange af de nye regler. Fx får danske forbrugere allerede i dag standardiseret information (ESIS) og har allerede retten til førtidig indfrielse som en indbygget del af det danske realkreditsystem. De nye regler er et stort fremskridt for forbrugerne i andre lande".


Ifølge de nye regler skal långivere og kreditformidlere
- give generelle oplysninger om de lånetyper og -produkter, de udbyder
- give forbrugeren oplysninger, der er tilpasset den enkelte person. Det sker på grundlag af et europæiske standardiseret informationsark (ESIS). Det gør det muligt for forbrugeren at sammenligne lånevilkår fra forskellige udbydere
- give forklaringer og opfylde visse standarder for rådgivning og vurdere forbrugerens betalingsevne ud fra forbrugerens oplysninger.

Låntagere
- får de nødvendige oplysninger til at træffe de rigtige beslutninger i alle faser af forløbet med at optage et realkreditlån,
- får glæde af en harmoniseret beregning af årlige omkostninger i procent (ÅOP). Beregningen svarer til det, der er fastlagt i forbrugerkreditdirektivet. Det vil gøre det lettere at sammenligne reklamer og oplysninger forud for låneaftalen
- bliver forpligtede til at afgive de nødvendige oplysninger til en vurdering af deres betalingsevne
- får mulighed for at sammenligne indfrielsesmulighederne af deres lån før tid.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire