20/07-09   -   Pressemeddelelse

Økonomisk italiensk for begyndere

Kan du kunsten at lave ingenting? På italiensk har dette livsnyderfænomen sit eget ordsprog, for, som den amerikanske forfatter Elizabeth Gilbert skriver i Spis, bed, elsk så hader italienerne at arbejde. De vil hellere holde fri. Modsat amerikanerne - og, her tør jeg vædde min gamle hat, også danskerne.

Tag mig som eksempel. I sommerferien har jeg 5 punkter på min selvstændig-man-kan-jo-ikke holde-helt-fri liste.

Så læser jeg 4-timers arbejdsuge af Timothy Ferriss. God dammit! Den godeste Timothy vender min hjerne 180 grader og sætter spørgsmålstegn til min sædvanlige tankegang. Hvorfor ikke prøve hans principper af , tænker jeg, for hvem vil vel ikke - ja, æde sin gamle hat - for kun at arbejde 4 timer om ugen?

Tilbage til mine 5 "feriepunkter". Ved en Timothy-gennemgang af min håndfuld arbejdsopgaver kommer jeg frem til at:

1.2 af opgaverne vil jeg gerne lave, da de giver guld & grønne skove på bundlinjen.
2.1 af opgaverne er knap så vigtig (læs: for bundlinjen) - jeg udskyder den til efter ferien.
3.De 2 sidste opgaver gavner ikke bundlinjen - overhovedet - så dem dropper jeg.
Se, jeg gik fra 5 til 2 opgaver! Der blev frigivet tid til at holde ferie. Og min bundlinje er upåvirket!

Bemærk, at 4-timers arbejdsuge er en håndbog for dem, der ønsker at arbejde færre timer. Ergo må man prioritere og kun lave det, der batter på bankkontoen - eller få andre til at gøre jobbet, så man med jævne mellemrum kan mini-pensionere sig før reel pernsionsalder, holde fri og det gerne i måneder ad gangen.

Det, der svider mest i mine øjne og min livsopfattelse er, at man oveni ikke behøver at elske sit arbejde. What, her bebuder coachingkulturen at elsker du og ligefrem brænder for dit arbejde, ja, så skal det nok give penge!

Og Timothy er i 4-timers arbejdsuge fræk nok til at spørge læseren: finder du på nye arbejdsopgaver for arbejdets skyld? Et af mine yndlingseksempler i bogen er forretningsmanden, der beslutter sig for at arbejde tirsdag til og med torsdag. Han bliver derfor nødt til at færdiggøre den klassiske tidligere 5 dages arbejdsuge på kun 3 dage. Hvad sker der så? Jo, søren mig om han ikke formår at få lavet, det der skal laves på den kortere tid - ved at være mere effektiv, skære fra og hele tiden spørge sig selv: er det nødvendig at jeg laver lige præcis denne opgave?

Ja, er det virkelig nødvendig, at lave alle de arbejdsopgaver vi har sat os for, bidrager de til bundlinjen - eller kunne vi hellere bruge tiden sammen med dem vi holder af, eller øve os i kunsten at lave ingenting?

Relevant information

http://www.agbelmadani.com